Teamet

TEAMET

Hanne Møller Andreasen

CEO, Stifter

hanne@duusmoeller.com


Jeg kommer ud af en iværksætterfamilie, og det er derfor ikke uvant for mig at tænke ud af boksen og tage udfordringer op for at vise omverdenen, hvad jeg har på hjertet. Det er derfor heller ikke helt forkert at sige, at det lå i kortene, at jeg en dag skulle skabe mit eget brand og inddrage folk i mit univers, som tager udgangspunkt i en passion for møbler, design, kvalitetsmaterialer og gennemtænkte detaljer.


Jeg har igennem årene oparbejdet en bred erfaring inden for møbelproduktion og salg af møbler nationalt, så vel som på det internationale marked – erfaringer der har været nogle af grundstenene for skabelsen af Duus & Møller.

 Min fascination af møbelbranchen bunder i processen, hvor et råt stykke træ omdannes til et smukt bæredygtigt møbel, som vores kunder over hele verdenen kan få glæde af i mange år frem.

Tim Duus Jacobsen

Møbelsnedker


Udlært møbelsnedker med medalje fra Aksel Kjersgaard og Risskov Møbelsnedkeri.

 

At arbejde med et levende materiale kan være en udfordring, men for mig er det samtidig netop det, der får mig til at elske mit fag. Som møbelsnedker i Duus & Møller er min fornemste opgave at udnytte hele potentialet i de gode materialer og udforme forskellige møbler på nytænkende vis med respekt for det traditionelle håndværk.


For mig er det ikke kun en branche, men en livsstil. Jeg er inspireret af den skandinaviske naturs elegance og enkelthed, som jeg forsøger at videreføre til vores møbler ved hjælp af kreative løsninger og fokus på bæredygtighed.

Kamp & Volf

Samarbejdspartner


Anne Kamp og Mette Volf er arkitekterne bag Kamp & Volf, en tegnestue beliggende i Aarhus. Kamp & Volf gjorde for alvor indtog på designscenen i slut 1990’erne, hvor de bl.a. udfordrede dansk design med deres mobile køkken i silkeblødt beton og en nyfortolkning af chatollet ”Et hjem for en tanke”.

Deres arbejde og nytænkende løsninger blev anderkendt med både støtte fra Statens Kunstfond og priser fra Danmarks største designmagasin, Bo Bedre. Efter en succesrig årrække med en stor arbejdsbyrde valgte arkitektduoen at skrue en smule ned for blusset for at lægge ekstra fokus på personlige drømme.

 

I dag driver Anne tegnestuen Kamp Design, og Mette underviser på Arkitektskolen Aarhus, hvor hun står i spidsen for det nye tiltag: Didaktisk Laboratorium. Sammen har de stadig tegnestuen Kamp & Volf, som vi er glade for at have indgået et samarbejde med. Arkitektduoen bidrager med deres visionære ambitioner for dansk bæredygtigt design og vil både i samarbejde og hver for sig designe møbler for Duus & Møller.

KarnovMahler

Samarbejdspartner


Anna Karnov og Clara Mahler dele de samme værdier som Duus & Møller og er arkitekterne bag flere af vores designs.


Anna & Clara beskriver deres design fællesskab således:

Ved at dele viden og kompetencer fra vores forskellige baggrunde, ved at udfordre hinanden og med en nysgerrig tilgang skaber vi en unik balance mellem funktion, farve og form for at skabe produkter, der både er funktionelle, karakteristiske og bæredygtige, og som opfylder den moderne forbrugers behov og ønsker.


Et centralt aspekt ved at skabe bæredygtige produkter er at få brugeren til at forstå vigtigheden af ​​at købe færre, men bedre ting.

I vores designproces er alle aspekter gennemtænkt, og ved at bruge naturlige og holdbare materialer, der ældes smukt, ønsker vi at skabe produkter af høj kvalitet og med langtidsholdbar æstetik.