Vi lægger mange kræfter i at udvælge det rette møbeltræ til vores produktion, hvilket vi gør af flere grunde. Det er først og fremmest vigtigt for os, at alle vores møbler bliver produceret af massivt kvalitets træ, så de bevarer deres flotte udtryk i hele deres levetid. Derudover ønsker vi at fremme bæredygtighed og omtanke i den danske møbelproduktion, hvilket vi gør ved udelukkende at benytte træ fra FSC certificerede leverandører og sørge for at tilrettelægge produktionen, så vi minimerer spild af materialer. Derudover kommer alt vores træ fra europæiske skove, hvilket i høj grad minimer CO2 omkostningerne forbundet med transporten af træet. Samtidig er træ fra Europa underlagt et reglement for bæredygtigt skovning, som vi ønsker at støtte op om.
Træ er et naturmateriale, hvilket betyder, at det hele tiden arbejder en smule afhængigt af luftfugtigheden i det rum, som træet er placeret i. Vores møbeltræ er tørret til en fugtighed på ca. 8% svarende til en luftfugtighed på 40-60%, som er det vi normalvis oplever i omgivelser med en rumtemperatur på ca. 20° C.
Naturmaterialer som træ vil variere i dets struktur, hvilket tilfører et unikt udtryk til hvert møbel. For at opnå den optimale holdbarhed på dit møbel fra Duus & Møller er det vigtigt at pleje og vedligeholde det massive træ flere gange i løbet af året – læs hvordan her.
Eg
Egetræ er en meget stærk og holdbar træsort, der giver et livligt og dekorativt udtryk. Egetræsmøbler er af samme grund danskernes fortrukne, når indretningen skal have et skandinavisk udtryk.
Ask
Asketræ er stærkt som eg, men samtidig elastisk og hårdt. Askemøbler har et let og lyst udtryk.
Valnøddetræ
Valnød er ligeledes en meget stærk træsort. Det unikke ved møbler af valnød er den enorme slagbrudsstyrke, der overgår både egetræsmøbler og askemøbler. Derudover giver det mørke valnøddetræ et mere karakterfyldt udtryk – smukt, elegant og holdbart på samme tid.
Massivt træfinér
På enkelte overflader anvender vi massivt træfinér.
Finér er tynde skiver træ, der er skåret, skrællet eller savet ud af træstammer. Vi anvender planskåret finér til flader, der har krydsfinér som kernemateriale.
Ønsker du dit møbel i en anden træsort?
Du er altid velkommen til at kontakte os med din forespørgsel, så finder vi en god løsning for dig.
Vi tilbyder tre forskellige overfladebehandlinger på vores møbler – Naturolie, hvidolie og sæbebehandling.
Naturolie
Møblet bliver behandlet med en grundolie, som mætter træet. Herefter behandles med en topolie bestående af biovoksolie.
Et naturolieret møbel har en smuk naturtro og slidstærk finish.
Hvidolie
For at mætte træet bliver det først behandlet med en grundolie. Herefter behandles det med en topolie, der er høj hvidpigmenteret. Hvidpigmenterede møbler har et lysere udtryk, samtidig med at det har en slidstærk overflade.
Sæbebehandling
Møblet bliver behandlet med en sæbeopløsning bestående af vand og sæbespåner, der har en fedtprocent på over 80%, og som er fri for parfume og optisk hvidt. Det giver en mættet overflade, der enkelt kan vedligeholdes. Sæbebehandlede møbler har et naturligt udseende og et blødt touch.
Læder er et solidt naturligt materiale, der med tiden vil skifte udtryk. Ligesom træ er læder nemlig et levende materiale, hvilket betyder, at det ved brug vil få naturlige folder og patina. I Duus & Møller synes vi, at dette er en af lædermøblernes helt store fordele, da det giver dem karakter og et helt unikt udseende.
Vi anvender forskellige typer læderkvaliteter til vores polster. Bl.a. anilinlæder og semi-anilinlæder. Her finder du en kort beskrivelse af begge lædertyper:
Anilinlæder
Anilinlæder er den lædertype, der minder mest om ”rå” læder, hvilket giver et meget naturligt og blødt materiale. Vi bruger en europæisk fremstillede anilinlæder, som er råhuder af den bedste kvalitet for at sikre et smukt resultat på de færdige møbler. Anilinlæder er nemlig ubehandlet og kan dermed have naturligt fremkomne ar og insektbid, hvorfor en høj sorteringsstandard er nødvendig for denne lædertype.
Anilinlæder er meget behageligt og blødt at sidde på, men det er til gengæld også modtagelig over for brugspåvirkninger på grund af den ubehandlede overflade. Derfor vil møbler med anilinlæder med tiden blive mørkere og få en kraftig patina.
Vælger du anilinlæder får du et unikt møbel. Vi anbefaler derfor denne lædertype til kunder, der ønsker et autentisk og naturligt look med særlig fokus på en behagelig brugerfornemmelse fremfor høj praktisk anvendelse.
Semianilinlæder
Semianilinlæder er en mere resistent lædertype end en anilinlæder. En semianilin læderkvalitet har fået en let overfladebehandling, hvilket beskytter læderet en smule mod smuds og anden påvirkning fra dagligdagens brug. Det betyder også, at denne lædertype ikke får samme patina som anilinlæder. Semianilinlæder har dog stadig et naturligt udseende og en dejlig blød fornemmelse.
På grund af den stærke finish anbefaler vi semianilinlæder til både private hjem og kontraktmarkedet.
MAHARAM – Merit
Denne stoftype består overvejende af genanvendt materiale og er derfor blevet Greenguard certificeret. Merit har en rig tekstur og farvedybde, der giver dine møbler med stof et super flot udtryk. Det bæredygtige stof har samtidig en blød fornemmelse, hvilket gør det til et perfekt til polstring af møbler.
Komposition: 76% Post Consumer Recycled (PCR), 24% Polyester
Slidstyrke: 85.000 Martindale
Pilling: 4
Lysægthed: 7
Bæredygtighed: Greenguard certification
KVADRAT OG GABRIEL
Vi tilbyder alle stofkvaliteter fra KVADRAT og GABRIEL.
Om os
Møbler
Kontakt os
© Duus & Møller 2024